Miljø og energi
EIB-ELENA – støtte til forberedelse af energi-investeringer i kommuner og regioner
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) lancerede i 2009 et finansieringsinitiativ, ELENA, der skal hjælpe lokale og regionale myndigheder med at foretage investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi. EIB-ELENA vil senere blive suppleret med andre tilsvarende ordninger, hvor investeringerne er mindre, hhv. KfW-ELENA og ECB-ELENA. Byområder står for omkring 70 % af energiforbruget i EU. Byer og regioner spiller derfor en vigtig og stærkt stigende rolle i at opnå EU’s energi og klimamål. Undersøgelser viser, at der er et stort investeringspotentiale i at forbedre energieffektiviteten og udvikle vedvarende energi i byer og regioner, særligt hvad angår bygninger og bytrafik. Det store investeringspotentiale står dog stort set urørt hen, og det er på denne baggrund, at ELENA-initiativet skal ses.
CIP miljø: Øko-innovative produkter, processer og services
Eco-Innovation Programme er en del af det overordnede CIP-program og har til formål at støtte startfasen indenfor promovering af øko-innovative produkter.
Intelligent Energy Europe II (IEE)
Programmet giver støtte til nedbrydning af ikke-teknologiske barrierer for vedvarende energi og energieffektive løsninger.
LIFE+ programmet 2007-2013
LIFE+ -programmet giver støtte til udvikling og gennemførsel af EU’s miljøpolitik og lovgivning, især målene i EU’s 6. Miljøhandlingsprogram (læs mere om dette her)

