Send sidePrint
Rådgivning

Du vil gerne i gang med internationalt arbejde, men ved ikke, hvor du skal begynde? Du har en ide, som du gerne vil udvikle sammen med uddannelsesinstitutioner i udlandet? Du ønsker inspiration til at sætte et nyt initiativ i gang? Du har et projekt, som du vil høre, om der er EU-finansiering til? Central Denmark rådgiver bredt om EU-forhold for alle typer af uddannelsesaktører og er gennem sine rådgivningsaktiviteter med til at tilføre international kompetence til regionen og understøtte uddannelsesrelaterede udviklingsinitiativer og aktører.

Med en fortsat øget internationalisering og et stadigt tættere samarbejde mellem landene i Europa og resten af verden er vigtigheden af kendskabet til internationale forhold en stigende konkurrenceparametre for offentlige og private aktører. Grænseoverskridende problemstillinger indgår i de flestes dagligdag. Central Denmark kan være en relevant partner at inddrage, når behovet og ønskerne for netværksdannelse med internationale partnere og for levering af strategisk information på udvalgte udviklingstendenser og sektorer melder sig, samt når der ønskes skræddersyet og specialiseret viden indenfor et særligt område.

 
Central Denmark indgår i en række formelle og uformelle netværk i Bruxelles og kan være behjælpelig med at frembringe tidlige informationer og fremføre givne interesser i forskellige fora. Rådgivningen kan også antage en mere formaliseret form i kraft af et ugentligt eller månedligt nyhedsbrev på udvalgte indsatsområder eller en kontinuerlig overvågning af politikområder, og kan desuden rette sig specifikt mod muligheden af at søge ekstern medfinansiering til projekter. 
  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-