Aktiviteter og ydelser
Central Denmark arbejder for aktører i Midtjylland i relation til EU systemet. Vi arbejder ud af Bruxelles og besøger med jævne mellemrum Midtjylland. Har du et spørgsmål om EU eller en projekt-ide, som du vil høre vores mening om, ser vi gerne på det. Vi forsøger også proaktivt at inspirere vores kontakter og samarbejdspartnere til at prøve kræfter med tværeuropæiske samarbejder og projekter. Vi tilbyder at bruge vores EU kompetence og indsigt i mange forskellige sammenhænge, og vi rådgiver også generelt om internationalisering. Blandt vores aktiviteter og ydelser er:
- at rådgive og informere om EU forhold
- at arbejde på EU medfinansierede projekter og ansøgninger
- at skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger
- at varetage Region Midtjyllands EU-politiske interesser
- at skaffe specialiseret viden på udvalgte policy områder
- at arrangere studieture og møder i Bruxelles
- at tilbyde international kompetenceudvikling
- at assistere med at udarbejde international handlingsplan
- at medvirke til markedsføring og PR af regionen
- at tilbyde møde- og kontorfaciliteter i Bruxelles.
Vi lægger vægt på at formidle EU-stof på en lettilgængelig måde og bruger blandt andet vores nyhedsbrev EU-fokus og denne hjemmeside www.centraldenmark.eu til at informere om støttemuligheder, partnersøgninger og nyt om EU. Indenfor udvalgte sektorer udarbejder vi mere specifik informationsformidling.

