Støtte til udvikling
En efterskole, primært for bogligt svage elever, har sat en trend omkring anvendelsen af læringsstile. Med rigtige gode resultater. Der ønskes nu en udvidelse af de fysiske rammer, primært med henblik på udvikling af nye pædagogiske metoder. Er der nogen muligheder for EU-støtte?Svar
Mange tak for din henvendelse til Central Denmark. Det lyder, som et spændende projekt I er i gang med.
Som jeg forstår din beskrivelse, er I primært interesserede i penge til fysisk at udvide skolen eller ombygge skolen, og her må jeg desværre skuffe dig. EU giver kun i meget få og særlige tilfælde støtte til, hvad man populært kan kalde ’mursten og drift.’ Ideen bag EU’s støtteformer er generelt vidensdeling, udvikling af ’best practise,’ udveksling og samarbejde. Derfor kan der eventuelt være EU-støtte til at udbrede jeres nye pædagogiske metoder (vidensdeling) og samarbejde med andre skoler om fx at finde endnu bedre metoder, systemer osv. men altså ikke til at udvide de fysiske rammer. Såfremt du er interesseret i dette – nu eller på et senere tidspunkt – hører vi meget gerne fra dig igen.
Held og lykke med projektet!

