Stjerner
Hvorfor er der 12 stjerner i EUs flag, når EU nu har 27 medlemmer?Svar
De 12 gyldne stjerner symboliserer en forening af det europæiske folk. EU har brugt flaget siden 1986, og selvom EU i 1986 havde netop 12 medlemslande, har antallet af stjerner ikke noget med antallet af medlemslande at gøre.
Antallet af stjerner er fast, da tallet 12 anvendes som symbol på fuldkommenhed og enhed. Oprindeligt var det Europarådet, der valgte flaget som symbol i 1955, og i dag anvendes flaget som symbol for både EU og Europarådet.

